Tilbage

Hvorfor hoster vi?

Ofte skyldes irriterende hoste, at du har indåndet noget, der irriterer dine luftveje.

Hoste kan også skyldes, at du døjer med en bagvedliggende lungesygdom.

Ofte skyldes irriterende hoste, at du har indåndet noget, der irriterer dine luftveje. Hoste kan dog også skyldes at du døjer med en bagvedliggende lungesygdom.

Det er ganske almindeligt, at akut hoste skyldes akut bronchitis, der oftest følger en virusinfektion.

Ved længerevarende og kronisk hoste, der defineres som hoste, der har stået på i over 8 uger, ser vi ofte at årsagen er KOL (også kaldet rygerlunger) eller astma, ligesom det er kendt, at kronisk betændelse i bihuler eller næseproblemer kan forårsage kronisk hoste.

Sjældent skyldes kronisk hoste for meget mavesyre, der særligt om natten kan sive op igennem spiserøret og genere.

Hvert år melder et kontor under Lægemiddelstyrelsen ud i pressen, at effekten af hostemidler er begrænset. Samtidigt tillader et andet kontor i samme styrelse, at producenterne må markedsføre lægemidlerne mod hoste.

Denne forvirring er altid en god historie i pressen, men det skaber mistillid til lægerne, apotekerne og også til de myndigheder, der er sat til at varetage borgernes interesse.

Hoste

Hvad er hoste?

Hoste er en helt naturlig refleks, hvor kroppen forsøger at slippe af med fremmede partiker, der er kommet ned i dine luftveje. Eller med andre ord: Hvis der kommer irritanter, støvpartikler, støv, slim og pus ned i luftrør, bronchier eller ud i alveolerne, vil du uvilkårligt starte med at hoste med det formål at få partiklerne væk fra luftvejene igen.
I vores luftveje er overfladen dækket med fine små fimrehår, der som en kornmark i vinden, står og svajer. Fimrehårene og deres bevægelser har til formål fra naturens hånd at hjælpe med til at opfange og fjerne disse fremmedlegemer og føre dem op til svælget, hvor de kan spyttes ud eller synkes. Således hjælper fimrehårene og hosten med til at beskytte dine luftveje mod sygdom og irritation.

Tør og irritativ hoste

Hoste er som bekendt ganske almindeligt under og lige efter en luftvejsinfektion. Ofte vil det være tør hoste – det som lægerne kalder uproduktiv hoste – altså hoste hvor der ikke kommer slim op som følge af hosten.
Ved mere langvarige infektioner og også i den sidste del af kortere luftvejsinfektioner, kan der dog dannes noget slim, som helst skal op. Mange har oplevet under en luftvejsinfektion, at hosten ændrer karakter og går fra at være en tør hoste til at blive en produktiv hoste, der også kendes som en ”våd og løs hoste”.
Ved bihulebetændelse kan der løbe slim fra de inficerede bihuler bagover til svælget. Hosten der har da til formål at rense svælget og forhindre at infektiøs slim løber ned i luftrøret og videre til lungerne.

Personer med manglende hostereflekser

Nogle medborgere har svækkede hostereflekser. Det er helt almindeligt ved spædbørn, men også den ældre kan have problemerne. Efter en blodprop i hjernen eller hvor borgeren er massivt påvirket at stoffer eller alkohol nedsættes hostereflekserne. Dette kan være meget kritisk, da slim og fremmedlegemer ikke kommer op.
Hvor slim ikke hostes op fra luftvejene bevirker dette at disse ikke oprenses tilstrækkeligt, og der kan resultatet let blive en lungebetændelse.

Personer med øget hosterefleks

Hos andre, ser vi i modsat fald en øget tendens til hoste. Deres refleks er øget og de oplever at de meget let kommer til at hoste når de udsættes for røg, stærke lugte eller når de opholder sig i kold luft.
Mange kender også personer, der har let til at rømme sig. Men det skyldes oftest vanen.

Hvilket hostestillende middel skal jeg vælge?

Vi spørger på apoteket altid – ud over patientens alder – om hosten er tør eller fugtig. Det skyldes, som det fremgår af ovenstående, at vi ved en slimholdig hoste ikke vil stilne hosten, da man risikerer, at slimen herved ikke i tilstrækkelig grad vil hostes op.
Af hostestillende midler til tør hoste har der historisk været adskille produkter at vælge imellem. Da nogle tvivlsomme personer for år tilbage begyndte at misbruge lægemidlerne i det håb at opnå en rus, besluttede man at gøre de fleste midler receptpligtige. Uden recept kan man således i dag kun vælge Benylan, der fås i en sukkerfri og en sukkerholdig variant. Desuden findes en del hostesafter med planteekstrakter og særligt lakrids og honning, der historisk er anvendt til at lindre hoste.
Til at løsne slimen yderligere er der to typer at vælge imellem. Nogle finder størst effekt med brusetabletter indeholdende stoffet mucolysin, der spalter slimen og derved gør den mere tyndtflydende. Andre foretrækker Bromhexin, der fortynder slimen ved at spalte glykoproteinfibre i det mukøse opspyt.

DinApoteker.dk November 2022

Produkter mod hoste

Bromhexin "DAK" 500 ml

Slimløsnende hostemiddel

500 ml mikstur 0,8 mg/ml

Varen er på lager
102,95 kr

A. Vogel Hoste Spray

Til lindring af tør hoste

30 ml

Varen kan ikke skaffes
134,95 kr 121,20 kr
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.