Tilbage
Tilpas udvalg

Hjerte og kredsløb

Her ser du de milde midler til brug ved specielle problemer med hjerte og kredsløb.
Vi vil ikke anbefaler disse midler uden at have konsulteret din læge. Men skønner lægen, du har behov for medicinsk behandling, kan du her finde midler mod hjertekrampe som spray, resoribletter til at lægge under tungen - eller traditionelle tabletter til at synke.
Du finder også de milde blodfortyndende lægemidler.
Du kan træffe os på dit lokale apotek eller kontakte os på chatten.

24 Produkter
Sorter efter:

Behandling med blodfortyndende medicin

Der findes flere slags medicin, der kan fortynde blodet. I håndkøb er det muligt at købe midler indeholdende små mængder acetylsalicylsyre. Lægerne bruger dog i dag mange gange de meget kraftigere virkende såkaldte AK-midler.

Start ikke behandling uden om lægen

Alle typer af blodfortyndende medicin nedsætter risikoen for blodpropper, men medfører også en lille risiko for, at der kan opstå blødninger. Blødningsrisikoen er den hyppigste og vigtigste bivirkning.

Håndkøbsmedicin er ikke uskadeligt

Netop derfor er behandling heller ikke noget, man ukritisk skal gå i gang med uden om lægen. Hvis det var helt ufarligt for alle at indtage en børnemagnyl, var det sikkert vedtaget. Men har du eksempelvis et forhøjet blodtryk eller andre skavanker, risikerer du at påføre dig en hjerneblødning, der har sværere ved at stoppe, hvis du tager hjertemagnyl.
Bare fordi du kan købe det uden recept, kan medicin sagtens være til mere skade end gavn.

Bær altid et infokort om behandlingen

Sørg altid for at bære et kort, hvor der står, at du er i behandling med blodfortyndende medicin. Kortet vises ved besøg hos læge, tandlæge, kiropraktor, skadestue og andre behandlere.
Er du i ”Rigtig AK-behandling” bør du også nævne det, hvor du køber hovedpinetabletter, vitaminer og naturlægemidler.

K-vitamin

Hvis du er i behandling med ”AK-behandling” bør K-vitaminindholdet i kosten bør være omtrent det samme hver dag. Det betyder ikke så meget, hvis du ”kun” bruger Acetylsalicylsyre.

Midler mod hjertekrampe

Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes forkalkning i hjertets kranspulsårer. Symptomerne er ofte smerter i brystet ved fysisk anstrengelse

Man øger risikoen åreforkalkning, hvis man

1. Ryger
2. Har forhøjet blodtryk
3. Har et for højt kolesterol indhold i blodet
4. Har sukkersyge
5. Er arveligt disponeret for blodprop eller andre hjertekar/kredsløbsygdomme

Gode råd, når du får angina pectoris

De fleste, der får angina pectoris, har som regel haft det før. De ved, hvorfor de kommer. Her er enkle råd ofte nok til, at generne bliver mindre:
Stop midlertidigt de fysiske udfoldelser som at rydde sne eller slå græs :
Sæt dig med hovedet hævet
Tag din nitroglycering som resoriblet under tungen eller som spray.

Rygning forværrer

Ryg ikke
Rygestop forbedrer prognosen lige så meget som behandling med medicin
Vær også opmærksom på, at passiv rygning næsten har den samme negative effekt, som hvis man selv ryger

Juster kosten og øg motionen

Sænk fedtindholdet i blodet ved at spise hjertevenlig kost, øg den fysiske aktivitet.
Tal med lægen om kolesterolsænkende medicin og undgå at blive overvægtig.
Sørg for at lægen giver dig god kontrol over blodsukkeret ved diabetes, og
nyd alkohol med måde

Motion

Fysisk aktivitet beskytter mod hjertesygdom og øger den fysiske kapacitet. Derfor bør du motionere regelmæssigt, men overdriv ikke.
Undgå de store og pludselige belastninger.
Og har du ikke trænet tidligere bør du øge belastningerne gradvist evt i samråd med en vejleder.

Medicin og kosttilskud

Er blodtrykket forhøjet er det vigtigt at tage den medicin, din læge oprdinerer til at få sænket blodtrykket.
Tal med din læge om du bør tage en lav dosis acetylsalicylsyre, fordi det nedsætter risikoen for at få en blodprop i hjertet.
Der er ikke dokumentation for, at antioxidanter og vitaminer har en beskyttende virkning.
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.