FreeStyle Precision beta-blodketonteststrimler er medicinske in vitro-enheder beregnet til automatiseret kvantitativ måling af beta-ketoner i blod (β‑hydroxybutyrat) i kapillærprøver fra fingerspidsen eller venøse fuldblodsprøver.
FreeStyle Precision beta-blodketonteststrimler må udelukkende bruges sammen med FreeStyle Precision Neo-målere, FreeStyle Libre-, FreeStyle Libre 2- og FreeStyle Libre 3-læsere (ikke alle produkter er tilgængelige i alle lande).
Systemet består af måleren/læseren og teststrimlerne og er egnet til selvtest, inklusiv anvendelse af pårørende eller til professionel brug. Systemet bruges som en hjælp til overvågning af diabetes mellitus eller ketose, herunder diabetisk ketoacidose (DKA).
Bemærkning
- Systemet bør ikke anvendes til diagnosticering af diabetes mellitus eller diabetisk ketoacidose (DKA). Systemet er udelukkende egnet til brug uden for kroppen.
- Nødvendigt materiale, der ikke medfølger:
- FreeStyle Precision Neo-måler, FreeStyle Libre-, FreeStyle Libre 2- eller FreeStyle Libre 3-læser (ikke alle produkter er tilgængelige i alle lande.
- Fingerprikker og engangslancetter.
- MediSense glukose- og ketonkontrolopløsninger. - Opbevar teststrimlerne ved temperaturer mellem 4° og 30°C (39° og 86°F). Holdes væk fra direkte sollys og varme. Opbevaring uden for dette interval kan medføre fejlagtige resultater.
- FreeStyle Precision Neo-målere, FreeStyle Libre-, FreeStyle Libre 2- og FreeStyle Libre 3-læsere kan læse beta-ketonniveauer i blod mellem 0,0 og 8,0 mmol/L.
- Teststrimlen skal bruges umiddelbart efter åbning af foliepakken.
- Brug ikke teststrimler, der er våde, bøjede, ridsede eller beskadigede.
- Brug kun teststrimlen én gang, og bortskaf den derefter.
- FreeStyle Precision beta-blodketonteststrimler må udelukkende bruges sammen med FreeStyle Precision Neo-målere, FreeStyle Libre-, FreeStyle Libre 2- eller FreeStyle Libre 3-læsere (ikke alle produkter er tilgængelige i alle lande).
Dosis og Anvendelse
Hvordan får jeg en bloddråbe?
Inden du udtager en bloddråbe, skal du sørge for, at din fingerspids er ren, tør og varm. Varm dine fingerspidser ved at vaske hænderne med varmt vand.
Lad din arm hænge nedad for at øge blodgennemstrømningen, inden du prikker dig i fingerspidsen. Undgå at klemme fingerspidsen for meget. Påfør straks bloddråben på teststrimlen.
Hvordan overvåger jeg mit beta-keton i blodet?
- Tag teststrimlen ud af den lilla foliepakke. Åbn teststrimmelpakken ved at rive ved hakket.
- Indsæt kontaktstregerne i enden af teststrimlen i målerens testport. Skub forsigtigt teststrimlen ind, indtil den stopper. Måleren tænder automatisk.
- Prik fingeren for at få en dråbe blod. Følg brugsanvisningen, der leveres sammen med fingerprikkeren.
- Lad bloddråben røre ved det hvide målområde for enden af teststrimlen. Blodet trækkes ind i teststrimlen.
- Testen starter, når prøven registreres. Der er en nedtælling på 10 sekunder, før resultatet for beta-keton i blod vises.
- Du kan bruge den åbnede foliepakke til at fjerne og kassere den brugte beta-blodketonteststrimmel. Kassér brugte teststrimler i overensstemmelse med lokale regler, da de brugte teststrimler kan have været udsat for blod.
Hvad hvis nedtællingen ikke starter? Måleren viser resultatet for beta-keton i blodet på 10 sekunder. Hvis nedtællingen ikke starter, har du muligvis ikke påført nok blod på teststrimlen. Påfør en anden dråbe blod på teststrimlen inden for 30 sekunder efter den første dråbe. Hvis nedtællingen stadig ikke starter, eller hvis der er gået mere end 30 sekunder, skal du kassere teststrimlen, slukke for din måler og gentage trin 1‑4.
Indeholder
- 10 stk. Teststrimler pakket enkeltvis i foliepakker
- Brugervejledning. Se nedenfor.
Klassificeret som
Produktet er CE-mærket medicinisk udstyr.
Brugsanvisning.